MPIxEvents by MPI Scandinavia

Få et tilskud til dit eget event på op til 25.000 kr.
Ansøg her

MPI seminarer og events

Se her hvilke arrangementer der er i kalenderen
Se alle events her

 

 

En Aften Hos Jyske Bank

IMG_1075

By: MPI Scandinavia | sep 19, 2018

På Vesterbrogade 9, lagde Jyske Bank rammer til årets første MPI seminar, hvor de 55 tilmeldte, her i blandt 20 gæster, blev budt velkommen til en eftermiddag og aften med fokus på kreativ, målrettet og succesfuld kommunikation og branding.

Efter velkomst og netværk blev vi budt velkommen af President Anne Dalgaard og VP Education Majbritt Sandberg samt teamet hos Jyske Bank. Jyske Banks fokus på at netværke deres daglige kundemøder og deres kreative tilgang til at mødes, var netop starten på aftalen om et besøg hos dem.

Lasse Høgfeldt, afdelingsdirektør for Kommunikation og Sociale Medier i Jyske Bank gav en levende og spændende præsentation om, hvordan Jyske Bank gennem årene har skilt sig ud gennem deres branding og kommunikation. De har i høj grad haft fokus på de værdier, som er vigtige for organisationen.

Allerede tilbage i 2008 valgte de at fokusere på TV og kvaliteten af det produkt, de gerne ville levere. Med et 50-50 split på intern og ekstern brug af video, har de skåret de fleste andre kommunikationskanaler fra og har i stedet opbygget deres egen TV-station, som rapporterer på alt, hvad der rører sig inden og uden for murene hos Jyske Bank. For alle som overvejer at bruge video, film eller live stream, er der masse af inspiration at trække på hos Jyske Bank TV.

Det vigtigste hos dem er i høj grad:

  • Den gode historie – skrevet og formidlet af professionelle journalister
  • Fokuser på det, der giver mening for din vigtigste målgruppe(r)
  • Partnerskaber – gør brug af de kompetencer du opbygger og tilbyd dem
  • Lav din egen platform. Man kan meget med en smartphone i dag

Aftenen fortsatte med hvad der skulle vise sig at være en anden vinkel på marketing. Lasse Schelbeck, afdelingschef for Digital Interaktion og Markedsføring i Ingeniørforeningen, IDA fortalte os om et mere kommercielt fokuseret udgangspunkt for marketing. Skal man sælge og have tilbagevendende kunder, skal man have fokus på planlægning og gennemtænke, hvilke resourcer man har, inden man starter.

I arbejdet med at markedsføre IDA, har der i høj grad været fokus på at lære kunderne at kende og forstå, at de leder efter forskellig information på forskellige tidspunkter. En velovervejet kampagne kan derfor sørge for, at man får opmærksomhed på de rigtige tidspunkter. Samtidig skal man huske, at man ikke kan være alt for alle og overveje, hvilke platforme som passer bedst til behov og ressourcer. Du kan finde Lasses præsentation her.

Med de mange ideer på et både strategisk og praktisk plan sluttede aftenen med mad, vin og øl, samt tid til at tale ved bordene om, hvordan vi hver især kunne omsætte inspirationen i vores arbejde.

En stor tak til Jyske Bank og foredragsholderne for en spændende aften!

 
 

Author

PersonPlaceholder
MPI Scandinavia

 
Load more comments
New code
Comment by from

 

 

 

Sociale medier